Hypnose og angst
Jeg tilbyder hypnose mod angst og angst behandling i Køge.
Hypnose mod angst – en nænsom og effektiv vej til ro
Angst rammer langt flere, end mange tror. I Danmark lever omkring 350-400.000 mennesker med angst, og de seneste år er antallet blandt børn og unge tredoblet. Det viser, hvor stort problemet er – og hvor vigtigt det er at søge hjælp. Angst kan komme til udtryk på mange måder: som uro i kroppen, søvnbesvær, hjertebanken, undgåelse af sociale situationer, og i nogle tilfælde også panikanfald eller tvangstanker. Hos Køge Hypnose arbejder jeg med hypnose som en naturlig, skånsom og effektiv metode til at hjælpe mennesker med at slippe angsten og få livskvaliteten tilbage. Hypnose giver adgang til de underliggende årsager og gør det muligt at ændre de tankemønstre, som fastholder angsten – uden at du behøver genopleve alt det svære.
Forskellige former for angst
Angst kan komme til udtryk på mange måder. Nogle oplever præstationsangst før eksamener, jobsamtaler eller præsentationer, mens andre kæmper med social angst og ubehag i samvær med andre. Fælles for alle er følelsen af uro, nervøsitet og usikkerhed.
Symptomer og typer af angst
Panikangst kan ramme pludseligt med symptomer som hjertebanken, svimmelhed og åndenød. Generel angst viser sig ofte som vedvarende bekymringer uden klar årsag. Tvangstanker (OCD) ledsages typisk af tvangshandlinger, som forsøger at dæmpe uroen.
Hvordan hypnose kan hjælpe
Hypnose skaber ro og adgang til de dybereliggende årsager bag angsten. Behandlingen tilpasses altid dig, og mange mærker bedring efter få sessioner. Jeg tilbyder også hjemmebesøg, og som veteran kan du få gratis behandling hos mig.

Hypnose og præstations og- eksamensangst
FRI FOR PRÆSTATONSANGST MED HYPNOSE
De fleste mennesker kender til det at have præstationsangst – angsten for at noget man gør ikke er godt nok, at man ikke har fået løst sine arbejdsopgaver tilfredsstillende, at det går dårligt med et oplæg eller en eksamen, hvor man gerne skulle kunne vise alt det, man kan osv.
Vi kan alle i de situationer få klassiske angst symptomer som hurtig hjertebanken, sommerfugle i maven, rødmen i hoved og på halsen, rysten og mundtørhed – og tankerne som farer afsted med 100 km i timen med forudsigelser af al den kritik vi kan få, hvor meget vi kan falde i andres agtelse eller hvordan klappen går ned, så vi slet ikke kan præstere noget som helst.
For nogle mennesker fylder angsten for den dårlige præstation dog så meget at det lægger alvorlige hindringer i vejen for at fungere godt f.eks. på en arbejdsplads eller et studium.
For at undgå at mislykkes afholder de sig måske fra at påtage sig opgaver, de egentlig er fuldt kvalificerede til og som kunne bringe dem videre i deres karrierer – eller undlader måske helt at søge bestemte typer jobs eller studier, fordi de ved, at de herved vil møde de præstations-situationer, som de frygter. Andre oplever, at de, når de går til eksamener eller på andre måder skal være “på”, bliver så forstyrrede af angsten, at de underpræsterer i forhold til, hvad de egentlig kan i andre sammenhænge. Og endelig oplever mange at bruge overordentligt meget tid og mange kræfter på at overforberede sig, så der ikke er en finger at sætte på det, de skal præsentere – for tænk nu, hvis det ikke var helt perfekt…
På disse og mange andre måder kan præstationsangst komme til at fylde for meget og stå i vejen for både selvværd, selvtillid og ambitioner – og så er det en rigtigt god idé at få hjælp til at håndtere angsten og få den ned på et leje, hvor den er rimelig og til at leve med.
En variant af præstationsangst er eksamensangst, som kendes af mange skolelever og studerende. Mange har allerede oplevelser bag sig med at “gå i sort” eller være så oprevet og angst i tiden op til eksamener, at det går udover humør, social-liv, overskud og livskvalitet.
Præstationsangst kan også udvikle skriveblokering
Eks ved større skriftlige opgaver i forbindelse med studier eller i forbindelse med skriftligt materiale, der skal udfærdiges på arbejdspladsen.
I sådanne situationer oplever mennesker med skriveblokering eksempelvis at blive overordentligt optagede af alle små detaljer i det skrevne, at tjekke og dobbelttjekke, at alt indhold og alle kilder er korrekte og som resultat heraf ofte ikke at få skrevet noget som helst, fordi tankerne om, at det skal være helt rigtigt, står i vejen for at kunne sætte sig til tasterne overhovedet.
Mange bliver særligt angste, når de skal vise ufærdigt og derfor uperfekt materiale til andre, f.eks. en vejleder, og kommer til at arbejde efter en tænkning der siger, at det hele skal være perfekt fra første udkast – ellers bliver man vurderet som dum, dårlig el.lign.
Udover de ovenfor beskrevne metoder arbejder vi i disse forløb med at få skriveprocessen indledt og brudt op i overskuelige dele.
I et forløb med hypnose for præstationsangst fokuserer vi blandt andet på at finde frem til den tænkning og de antagelser, der støtter præstationsangsten.
For manges vedkommende er der tale om underliggende overbevisning om, at andre mennesker vil se ned på dem eller måske ligefrem latterliggøre dem hvis man gør noget forkert, ligesom mange i forvejen har et lavt eller svingende selvværd og derfor frygter – via den dårlige præstation, at få bekræftet, at de virkelig ikke er gode nok eller kan så meget.
Kontakt Køge Hypnose i dag
Telefon
Addresse
Køge Hypnose
Brogade 7K, 1.sal, 4600 Køge