Hypnose og fobier
Der findes ca. 500 navngivne fobier.
FOBI er en type angstlidelser, hvor angsten er forbundet med bestemte ting eller situationer, der ikke er forbundet med reel fare.
Angsten gør, at man forsøger at undgå de fobiske situationer eller genstande, og udvikler en frygt for frygten.
Hvor mange gar vi fobi
Ca. 2 % af befolkningen har agorafobi og tilsvarende 2 % har socialfobi. Antallet af personer med enkeltfobi er højere og ligger omkring 6-7%. Flere kvinder end mænd har en fobi (Wittchen et al., 2011) .
Fobier opstår typisk tidligt i livet. De fleste tilfælde af enkeltfobi kan konstateres allerede i barndommen, med 50% af tilfældene konstateret ved 7 års-alderen. Socialfobi opstår typisk i de tidlige teenageår, med 50% af tilfældene konstateret ved 13 års-alderen. Agorafobi har generelt set en senere debutalder, med 50% af tilfældene konstateret ved 20 års-alderen (Sundhedsstyrelsen, 2007).
Hvad er fobi?
De fleste af os kender til at være bange for et eller andet. For at flyve, gå til tandlægen, for slanger, hunde eller højder. Men for nogle mennesker er angsten meget voldsom. Angsten fører til, at man så vidt muligt undgår visse situationer eller ting. Når frygten er ude af proportion med den reelle fare og har konsekvenser for evnen til at fungere i hverdagen, er der tale om en fobi.
Der findes til dato mere end 250 Fobier, her er top 10 og de mest gængse.
Araknofobi – angsten for edderkopper.
Der hersker en del diskussion om, hvilken fobi der er den mest almindelige, men araknofobi ligger i hvert fald meget tæt på toppen, hvis ikke den har førstepladsen. Op mod 50% af alle kvinder og 10% af alle mænd lider af araknofobi i større eller mindre grad.
Acrofobi – højdeskræk
En af de mest almindelige fobier – muligvis endda den mest almindelige. Den findes i mange former, fra folk der bare ikke bryder sig om at stå for tæt på kanten i et udsigtstårn, til dem, der bliver svimle, bare de står op på en stol.
Emetofobi – angsten for opkast og for selv at kaste op
Dette er nok en af de mest oversete af de almindelige fobier. Der er en del uenighed om, hvor hyppig denne fobi egentlig er, men nogle undersøgelser tyder på, at op mod en tredjedel af alle voksne mennesker lider af det i større eller mindre grad.
Brontofobi – angsten for tordenvejr
Det er en af de fobier, som de fleste mennesker vokser fra. Den er uhyre udbredt blandt børn, men kan holde sig op i voksenalderen.
Mysofobi – angsten for snavs
Denne fobi findes i ekstremt mange forskellige udgaver. Fra en mild trang til hyppig rengøring, ofte af bestemte steder, eller en hang til at vaske hænder meget tit, til en så udpræget skræk for snavs og bakterier, at personerne bruger det meste af deres tid på at rense og vaske alle deres omgivelser denne ene gang efter den anden.
Klaustrofobi – angsten for små lukkede rum
Denne fobi er velkendt, men ikke nær så udbredt, som man umiddelbart skulle tro. Dens ”popularitet” skyldes i meget høj grad, at det er almindelig brugt som et handlingselement i litteratur og film.
Agorafobi – angsten for åbne områder
Denne fobi kan betragtes, som det omvendte af klaustrofobi. I ekstreme tilfælde kan den isolere mennesker i en sådan grad, at de ikke tør forlade deres hjem og må leve indendørs i årevis.
Aerofobi – angsten for at flyve
Denne fobi er et meget moderne fænomen og kan i ekstreme tilfælde medføre, at folk må ty til tog og biler, hvis de skal rejse nogle steder, uanset hvor langt de skal. I mildere tilfælde kan det kræve stærke beroligende midler eller ligefrem bedøvelse, hvis folk skal op at flyve.
Skotofobi – angsten for mørke
Strengt taget er det ikke mørket i sig selv, der er det skræmmende, men de reelle eller indbildte farer, som personen tror, der skjuler sig i mørket. Det er meget almindeligt, at børn er bange for mørke, mens en egentlig forbi er sjælden hos voksne.
Ailurofobo, Cynofobi og Ophidiofobi – angsten for henholdsvis katte, hunde og slanger
Disse tre fobier, der er meget udbredte, er nogle af de få, hvor man kan argumentere for, at de måske har en biologisk baggrund. At være forsigtig i omgangen med disse tre dyregrupper har uden tvivl øget overlevelseschancen blandt menneskets tidligste forfædre.
