Kan man tænke sig rask? – Juli 2022

Ja det kan man godt, hvis man tænker sig selv syg.

Der er en offentlig debat i øjeblikket, om man kan tænke sig rask. Hvilket jeg jo med mit kendskab til sindet power  slet ikke er i tvivl om at man kan.

Vores tanker skaber fysiologiske forandringer i vores krop hele tiden.
Tænker vi på noget som skræmmer os, tænder os seksuelt, gør os sulten eller tørstig eller nervøse så kan vi mærke det i vores krop.

Det som der sker er at hver eneste tanke du har, sender et signal til din krop om at pumpe hormoner ud i din krop, hvilket man føler dem og derefter tolker på dem ud fra de rammer man nu er i på tidspunktet.

Eks. oplever eller blot tænker på noget man synes er skræmmende, vil man straks udlede stresshormoner som kortisol og adrenalin sin krop. Kroppen vil fysisk vil reagere med hurtig hjertebanken, svedige håndflader, sommerfugle i maven, tissetrang, spændte muskler, ændret åndedræt, fokuserede tanker.i din krop, hvilket man føler dem og derefter tolker på dem ud fra de rammer man nu er i på tidspunktet.

Udfra de fysiske påvirkninger man mærker i kroppen, og de rammer man står i vil man tolke at man er angst. Tænker istedet på et møde med sit nye job eller en date, vil man nok opleve det samme, men tolke udfra rammerne at man nok er lidt nervøs.

Så følelser og hormoner i vores krop bliver aktiveret af vores sind, på et ubevidst plan hele tiden.

Tænk nu hvis vi tog kontrollen over vores sind og bevidst tænkte positive tanker, for at producere de gode hormoner i vores krop, Kan man det ?

Hvis vi tænker nagative tanker hele dagen, øv det bliver en dårlig dag, nu er chefen nok sur, jeg dumper til køreprøven, jeg bliver aldrig rask, uanset hvad jeg gør bliver det ikke bedre,- så vil vi udlede en masse stress hormoner i vores krop hele dagen.

Hvis vi tænker positivt hele dagen, solen skinner det bliver en skøn dag, hvis chefen ikke er tilfreds må vi jo snakke om det, jeg har gjort mit bedste til prøven og det skal nok gå, er lidt sløj men det går over snart,- så vil vi udlede alle depositive og healende hormoner i vores krop, som eks vil kunne reducere produktionen af stress hormoner.

Vi ved alle godt i dag at langvarende stress i kroppen udvikler en masse kronisk sygdomme, og vores immunsystemet  er det første som der lukkes ned for efter en periode.

Blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression er blandt de følgesygdomme, der kan komme efter længerevarendestress, ligesom kroniskesygdommes om allergi, astma, og psoriasis og diabetes ofte aktiveres eller forværres af stress.

Men kan man overhovedet slukke for de negative tanker?

Man kan ikke slukke for alle negative tanker, da vi som mennesker er programmeret til at finde hullerne i osten. Men man kan bla med hypnoterapi arbejde med de ting som trigger en uden en grund.

Går vi rundt og er bange for ikke at kunne performe på jobbet, i parforholdet, føler vi os utilpas når vi går ned og handler eller andre daglige gøremål, føler vi angst mere end hvad er normalt, og går vi og stresser af ting vi ikke kan gøre noget ved,- så går vi rundt i et alarm beredskab hele tiden og stresser vores krop 24/7.

Med hypnoterapi i Køge vil man kunne fjerne de trigger som ikke er gode for os.
De er ikke noget vi er født med, men er noget som vi har tillært os, og derfor kan vi aflære det igen med hypnoterapien.

At tænke sig rask, lyder umiddelbart nemt. Men det er sjældent nemt. For resultaterne kommer oftest længe længe efter, at du har fået tankeprocessen omkring den positiveladet energi integreret, som en naturlig tankerække af positive og glade tanker.

Når du ikke blot praktiserer “at tænke dig rask” men naturligt har fået processen indført i dit liv i din måde at leve og være i livet på, ja så kan du begynde at se en forandring.

Hvordan lære jeg at tænke jeg mig rask?

Der er mange måder man kan lære dette, hos Køge hypnose kan man lære selvhypnose, hvor man lære ved hjælp af øvelser at selv fjerne smerter, negative tanker mm.

Denne video lavede jeg spontant for mange år siden, en kvinde med piskesmæld kom for at få hjælp da det gik udover hendes job, familie og livs kvalitet.

For mig at det hver dag, og et godt eks. på vores egen power til at ændre ting på ganske kort tid, og noget man kan lære på mit selvhypnosekursus.

Til historien skal nævnes at vi efterfølgende lavet 3 hypnoterapi sessioner før det var permanent væk.

Pygmalion effekten – Juni 2022

Hvordan vi motiveres af gensidige forventninger.

Forventninger spiller en afgørende rolle på hinandens adfærd, og det er nok de færreste som der bevidst lægger mærke til det i vores travle hverdag.

Det er dog værd at give det en ekstra tanke i ny og næ, for vores forventninger til hinanden spiller en væsentlig rolle, når det kommer til hvor gode vi er til at udføre og løse en opgave.

De smarte rotter.

I 1964 udførte den tyske psykolog Robert Rosenthal en række eksperimenter, der skulle afsløre, i hvor høj grad vi er styret af de forventninger, vores omgivelser har til os.

Faktisk begyndte han, som mange andre forskere med rotter, der skulle lære at navigere i en labyrint. Han rekrutterede 12 psykologistuderende, som hver fik fem rotter, de skulle trænes til at gennemføre labyrinten.

Der var ingen forskel på rotterne, men de psykologistuderende fik inden forsøget at vide, at deres rotter var resultatet af en indavl, der havde gjort dem enten ‘smarte’ eller ‘sløve’.

Eksperimentets formål var nu at undersøge, om de psykologistuderende, der forventede, at deres rotter var ‘smarte’, også fik smartere rotter i forhold til dem, der forventede, at deres rotter var ‘sløve’.

Det utrolige resultat talte sit tydelige sprog – 50 % af de smarte rotter løste opgaven bedre end de sløve rotter, mens 30% var hurtigere.

Forklaringen for at dette skete lå i følge Rosenthal i de psykologistuderendes forventning og indstilling til deres rotter, så de smarte rotter fik simpelthen langt mere opmærksomhed end de sløve rotter.

Denne psykologiske effekt blev døbt Pygmalion-effekten.

Forventninger som selvopfyldende profeti.

Nu er der selvfølgelig stor forskel på rotter og mennesker, så Rosenthal var interesseret i at finde ud af, om man også kunne påvirke mennesker til at præstere bedre via positive forventninger.

I 1964 begyndte et eksperiment, der skulle strække sig over et helt år, med det formål at teste om læreres positive forventninger til udvalgte elevers indlæringsevner ville påvirke den enkelte elev til at præstere bedre.

Inden forsøget blev alle elever på en udvalgt skole testet, men i nogle af elevernes tilfælde manipulerede Rosenthal med testresultaterne, så lærerne fik et mere positivt indtryk af disse eleves kunnen, end de korrekte testresultater ville have givet.

Desuden fik lærerne at vide, at netop denne gruppe elever havde særligt meget potentiale.

Et år efter forsøgets begyndelse, målte Rosenthal børnenes intellektuelle vækst, og det viste sig at Pygmalion-effekten var tydelig.

De børn, som lærerne havde forventet ville klare sig godt, havde udviklet sig forholdsvis mere end de andre børn.

Lærernes forventninger var blevet en selvopfyldende profeti.

Hvad kan man så konkludere af alt det ?

Rosenthal viste noget utroligt vigtigt med sine eksperimenter, nemlig at vores forventninger til hinanden har en direkte målbar virkning på vores præstationer.

Det er nemt at forestille sig at en leder som der ønsker effektive medarbejdere, men som forventer sig nogle dovne hunde, ikke får det resultat, han eller hun ønsker.

Det er klart at forventninger ikke er den eneste faktor som der har indflydelse på vores præstationsevne, men det er en faktor, man som leder og medarbejder alt for sjældent reviderer.

Hvor ofte overvejer du bevidst, hvorfor og hvilken du forventninger at du har til andre ?

Opfordringen går ikke på at smide alle tidligere erfaringer over bord og forvente et utopisk præstationsniveau af de mennesker, der omgiver dig professionelt.

Men det giver mening at reflektere over, hvad du fokuserer på når du skaber dine forventninger – baserer du dem på negative oplevelser og skuffelser, eller tænker du på overbevisende præstationer og stærke sider.

Med pygmalion-effekten in mente, er der god grund til at forvente bedre resultater med et positivt fokus enten det er i er forholdet til en partner, dine børn, kollegeaer og selv dyr.

Dette indlæg har taget udgangspunkt i bogen 20 psykologiske eksperimenter af Henrik Høeg-Olesen og Thomas Dalsgaard.